Falsk bankmand i Høng
Tirsdag eftermiddag kl. 14.46 fik politiet anmeldelse om, at en 87-årig kvinde fra Høng var blevet ringet op af en person, der gav sig ud for at være fra Nordea i Slagelse.
Personen oplyste, at der uretmæssigt var nogen, der havde optaget et lån i kvindens navn. Det var på den måde lykkes svindlerne at overbevise kvinden om at udlevere nogle af sine private oplysninger, således at der kunne trækkes et større pengebeløb på hendes konto. Politiet skal igen opfordre til, at man snakker med især sine ældre familiemedlemmer om risikoen for at blive svindlet over telefonen. Ved at få hemmeligt nummer og begrænse de oplysninger om eksempelvis alder, som fremgår af ens profil på sociale medier, kan man gøre det svært for svindlerne at komme i kontakt med en.
Kommentarer