Kalundborg

Tyveri af træpiller fra en garage i Kalundborg

Foto: Rigspolitiet

Tirsdag kl. 13.04 anmeldte en borger, at han havde fået stjålet en palle træpiller, han lige havde fået leveret.

Pallen med træpiller stod i hans garage, men var blevet fjernet i tidsrummet mellem mandag aften til tirsdag middag, hvor husejeren opdagede at træpiller var væk.

Det er anden gang inden for en uge, at der bliver stjålet træpiller i politikredsen. I fredags blev der stjålet 3-4 tons træpiller fra en tank på en ejendom i Strøby.

Vidner som har bemærket et større køretøj, som kan have kørt træpiller væk fra ejendommen på Kalundborgvej nær Ærtebjerg mandag aften/natten til tirsdag bedes kontakte politiet med oplysninger i sagen. Ring til politiet på tlf. 114.

Kommentarer