112 og retsvæsen

Truende dreng med ulovlig kniv

Onsdag kl. 20.23 fik politiet en anmeldelse fra en 14-årig pige fra Snertinge, der havde henvendt til personalet i en ungdomsklub i Svebølle. Pigen var sammen med en veninden blevet truet af en ung mand med en kniv under ophold på togstationen i Svebølle. Han havde tillige truet med at lade være med at anmelde noget til politiet om truslerne, inden han havde kastet kniven væk og havde forladt området.

En hundepatrulje fik hurtigt fundet kniven, som var en større isoleringskniv, der blev beslaglagt som bevis i en sag om overtrædelse af knivloven.

Samtidig ledte andre patruljer efter den truende unge mand, som lidt senere på aftenen blev fundet i en bil, som hans mor var fører af.

Der var tale om en 13-årig dreng fra Kalundborg, som kortvarigt blev tilbageholdt for at få klarlagt de konkrete omstændigheder. Han vil senere blive indkaldt til afhøring, men kan ikke sigtes i anledning af truslerne mod de to piger, fordi han er under den kriminelle lavalder på 15 år. Herefter kørte den 13-årige hjem sammen med sin mor.

Kommentarer