112

Tricktyveri ved kundevogne

Kl. 11.26 anmeldte et ægtepar på 88 år og 91 år fra Kalundborg, at de kort forinden havde været udsat for tricktyveri, da de handlede i supermarkedet Lidl på Elmegade i Kalundborg. Tre mænd stod ved indkøbsvognene og lod til at have problemer med dem, så den 88-årige kvinde hjalp dem med vognen. Da ægteparret kom ud i deres bil opdagede de, at mandens pung manglede fra konens taske. En kunde i supermarkedet fortalte efterfølgende, at en af de tre unge mænd havde stukket hånden ned i kvindens taske, mens de stod ved vognene. Pungen indeholdt 2000 kr i kontanter og diverse kort, som hurtigt blev spærret.

Kl. 12.28 blev en 69-årig mand fra Holbæk frastjålet sin pung, da han på lignende måde blev afledt opmærksomheden ved kundevognene, mens han handlede i Super Brugsen i Jyderup. Tre mænd stod ved kundevognene, da den ene bad om hjælp fordi en vognmønt gav problemer. Manden talte engelsk til den 69-årige, og bad om at få byttet mønten. Dette afslog den 69-årige, men han opdagede efterfølgende, at hans pung nu manglede fra baglommen. Pungen indeholdt hans mobiltelefon, kontanter og diverse kort.

Den 69-årige råbte de tre mænd an, hvilket fik dem til at flygte fra stedet i en mindre sort personbil.

De tre mænd beskrives som:

A: Mand, Sydeuropæisk af udseende, 20-25 år, 170-180 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Yderligere kendetegn: Sort skæg. Iført: Mørkt gråt joggingtøj med hætte. Talte engelsk.

B: Mand, Sydeuropæisk af udseende, 20-25 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Kraftig. Hudfarve: Brun, Iført: Mørk tophue, briller og mørk striktrøje.

C: Mand, Sydeuropæisk af udseende, ca. 60 år år, 170-175 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun. Yderligere kendetegn: Høje tindinger og mørke solbriller. Røg cigaretter.

Politiet efterforsker nu sagen, som ud fra metoden menes at have en sammenhæng. Vidner, der har bemærket de tre beskrevne mænd, og som kan komme med yderligere oplysninger, bedes kontakte politiet på tlf. 114.

Kommentarer