112

Spirituskørsel i frakendelsestiden

Kl. 14.36 anholdt og sigtede politiet en 55-årig mand fra Holbæk for både spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden i en personbil, hvori han medbragte sit eget barn og en voksen passager under kørslen.

Den 55-årige fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol og samtidig gjort bekendt med, at politiet ville udfærdige en socialrapport om kørslen, fordi han nu for anden gang medbragte sin datter i et køretøj, som han var mistænkt for at have ført i spirituspåvirket tilstand. Desuden mistænker politiet ham for uberettiget at have taget bilen fra bilens ejer, idet han ikke havde lov til at låne den.

Den 55-årige mistænkte vil derfor høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringen fra den udtagne blodprøve foreligger.

Kommentarer