112

Spiritus-/narkokørsel i frakendelsestiden

Kl. 14.30 fik politiet standset en personbil med henblik på rutinemæssig kontrol af fører og køretøj.

Bag rattet sad en 34-årig mand fra Gørlev Sj., som blev skønnet påvirket af både spiritus og narkotika under kørslen, så han blev sigtet for de to overtrædelser af færdselsloven. Endvidere viste det sig, at han i forvejen også var frakendt kørekortet, så han slet ikke måtte være fører af et køretøj, hvortil kørekort kræves. Den overtrædelse af færdselsloven blev han også sigtet for.

Den 34-årige blev kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af blodprøver til nærmere undersøgelse for både alkohol og euforiserende stoffer (mistanke om hash).

Kommentarer