Røg på vejen i Svebølle
Onsdag kl. 12.26 fik politiets vagtcentral en anmeldelse om kraftig røgudvikling ved Skovvej.
Røgen skabte farlige situationer på vejen på grund af tæt røg på vejen og dermed nedsat sigtbarhed. En patrulje og brandvæsnet kom frem til stedet, hvor der var ild i en græsrabat. Brandvæsnet fik slukket ilden, og i forbindelse med slukningsarbejdet var vejen kortvarigt spærret i begge retninger. Brandårsagen viste sig at være, at en 87-årig lokal mand havde tændt ild til noget brandbart materiale i en tønde, og ilden havde spredt sig med vinden til græsrabatten, som var blevet antændt. Den 87-årige mand blev sigtet for beredskabsloven og vil høre nærmere i forbindelse med sagen.
Kommentarer