112

Røg i etageejendom på Bag Slotsgraven i Kalundborg

Onsdag kort efter kl. 23 kørte fik politi og brandvæsen en anmeldelse om røg og mulig brand i en stuelejlighed i en etageejendom på Bag Slotsgraven i Kalundborg.

Flere patruljer kørte til stedet, hvor det røg fra en lejlighed, så de begyndte evakuering af ejendommens beboere. En ambulance blev tilkaldt, hvis nogen skulle have behov for behandling.

Brandvæsnet kom frem og konstaterede, at det røg i en sofa i stuen. Der var ingen personer hjemme i lejligheden, og branden blev hurtigt slukket. Politiet fandt frem til beboeren i lejligheden, en mand i 60’erne, som kunne opklare, at branden var opstået i forbindelse med cigaretrygning. Han havde selv slukket branden, som dog senere var blusset op og røg igen.

Beboeren blev kørt i ambulance til behandling, fordi han havde indåndet røg. Ingen andre kom noget til, og de øvrige beboere kunne vende tilbage til deres lejligheder efter en udluftning. Lejligheden fik sodskader i forbindelse med røgudviklingen.

Kommentarer