Mand fra Kalundborg sigtet for spirituskørsel på to hjul
Søndag klokken 17.22 blev en 28-årig mand fra Kalundborg stoppet på en knallert på Bredgade i en rutinekontrol.
Den 28-årige havde en promille over det tilladte, så han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. Politiet mistænkte, at knallerterne var konstruktivt ændret, så det ikke længere kunne defineres som en knallert. Derfor blev køretøjet indbragt til nærmere undersøgelse, som skal afgøre, om det reelt var en motorcykel han kørte på.
Den 28-årige fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Nu afventer politiet resultatet af blodprøven og undersøgelsen af ”knallerten”, hvorefter den sigtede vil høre mere i sin sag.
Kommentarer