112

Lov om euforiserende stoffer

Kl. 09.51 fik en 51-årig mand fra den centrale del af Kalundborg by uventet besøg af politiet med narkohunde, idet politiet ønskede at foretage en ransagning af hans bopæl på grund af en mistanke om besiddelse af euforiserende stoffer.

Ved ransagningen fandt politiet den 51-årige i besiddelse af knap 35 gram hash, som blev beslaglagt som bevis og med henblik på senere destruktion. Den 51-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende og vil derfor høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Kl. 10.30 kom turen så til en 54-årig mand også fra den centrale del af Kalundborg by til at få besøg af politiet med narkohunde. Også han var mistænkt for at være i besiddelse af euforiserende stoffer, og ved ransagningen af hans bopæl fandt politiet ca. 3½ gram hashmix. Politiet beslaglagde hashmixen og sigtede også den 54-årige for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han vil også høre nærmere fra politiet, når sagen mod ham skal afgøres.

Kommentarer