Kalundborg

Kontrol af udenlandsk arbejdskraft i Kalundborg

Udlændingeafdelingen hos Midt- og Vestsjællands Politi var i løbet af mandag formiddag på uvarslet besøg i syv virksomheder med henblik på kontrol af eventuel ulovlig arbejdskraft.

Kontrollen omfattede seks restaurationer og spisesteder samt en enkelt butik i den centrale del af Kalundborg by.

Politiet kunne ved middagstid forlade byen med en tom notesbog, idet der ingen af stederne var grundlag for at sigte nogen, foretage anholdelse af personer til nærmere undersøgelse af deres opholds- og arbejdsforhold i Danmark eller i det hele taget indlede en efterforskning om mulig overtrædelse af udlændingelovgivningen.

Kommentarer