112

Knallert væltet af højresvingende bil

Kl. 06.33 tirsdag morgen skete et uheld på Gørlev Landevej i Gørlev Sj. da en varebil med anhænger svingede ind på tankstation og i den forbindelse ramte en knallert, som kørte i samme retning. Føreren af varebilen, en 50-årig mand fra Kalundborg, overså knallerten, da han svingede til højre. Varebilen ramte knallertens venstre side, så knallerten kom i slinger og landede i grøften. Politi og ambulance kørte til stedet, hvor føreren af knallerten, en 15-årig dreng fra Kalundborg, blev kørt til tjek på skadestuen. Knallertføreren kom ikke noget alvorligt til, og han slap fra uheldet med hudafskrabninger. Politiet optog rapport om uheldet, da der var mistanke om en vigepligtsforseelse. Parterne vil senere høre mere i sagen fra politiet.

Kommentarer