Fra Frederikshavn og Skanderborg til Holbæk og København. Yderligere 11 kommuner får nu støtte fra Realdania til at få lagt en plan for, hvordan indeklimaet kan forbedres på de lokale skoler. Og det haster. For meget larm og for lidt lys er et vilkår for mange skoleelever og medarbejdere i dag, mens der i over halvdelen af landets klasselokaler er for meget CO2.

Du husker det sikkert godt: Fornemmelsen af stigende hovedpine og dalene koncentration, efterhånden som skoledagen skred frem. Klasselokaler med alt for høje temperaturer, tung luft og larm. 

Dårligt indeklima er stadig et vilkår for rigtig mange danske skoleelever. Det vil 11 kommuner nu lave om på. 

Med støtte fra Realdania skal de over det kommende år tage et mere strategisk kig på indeklimaet på de lokale skoler og lægge en klar plan for, hvordan det skal forbedres. 

“Kommunerne bruger hen over årene store milliardbeløb på at renovere og modernisere deres folkeskoler. Vi vil gerne inspirere flere af dem til også at indtænke forbedringer af indeklimaet, når de alligevel bygger om eller bygger nyt. For indeklima er svært. Det ved vi, efter at have arbejdet med området i en del år. Her kan vi se, at mange kommuner har svært at identificere, præcis hvor de skal begynde, og hvor behovet er størst, når det drejer sig om en målrettet og strategisk indsats. Vi har allerede bidraget til, at 12 kommuner har skabt overblik og lagt en klar plan for indeklimaet. Vi glæder os til at give yderligere 11 kommuner samme støtte,” siger Anne Gade Iversen, projektchef i Realdania. 

De 11 kommuner, der nu skal i gang med at sikre bedre luft, lys og lyd for de lokale skoleelever og medarbejdere er Frederikshavn, Aalborg, Skanderborg, Ringkøbing-Skjern, Kalundborg, Holbæk, Ringsted, Glostrup, Gribskov, Hørsholm og København. 

Dårligt indeklima løses ikke med et quick fix

En såkaldt strategisk indeklimaplan, som de 11 kommuner nu skal i gang med at udarbejde, kan se vidt forskellig ud. For indeklima er mange ting, og skoler og kommuner er forskellige. I nogle af de kommuner, der har været en del af Realdanias indsats, har man udviklet værktøjer, der kan screene hvert klasselokale og udpege både udfordringer og løsninger på dårligt indeklima. Andre steder har man arbejdet mere med adfærd og en ny og bedre brug af lokalerne.   

“Det er vigtigt at forstå, at indeklima er mange ting. Det ser vi også i de 11 kommuners ansøgninger. Deres tilgange og fokus ift. skolernes indeklima er vidt forskellige. Og det giver god mening. For skolernes indeklima løses ikke med et quick fix – der findes ikke én løsning, som passer på alle skoler,” siger Anne Gade Iversen. 

I én klasse kan det f.eks. være nødvendigt et etablere en udvendig solafskærmning, fordi der bliver for varmt i lokalet, når solen skinner ind ad vinduerne. På en anden skole kan det være nødvendigt at sætte et nyt ventilationsanlæg op, fordi det er den bedste måde at sikre frisk luft på. Andre steder er de måske særligt generet af larm i klassen og kan afhjælpe det ved at opsætte rumdelere, som kan være med til at dæmpe lyden. 

“Gennem vores arbejde med skolernes indeklima har vi forsøgt at udvide værktøjskassen med al den nyeste viden og med de mange indeklimaløsninger, der findes i dag. Men før kommunerne griber til løsninger, skal de først have et overblik og en plan. Ellers risikerer de, at løsningerne bliver lappeløsninger – og dyrere end nødvendigt. Andre kommuner er heldigvis lykkedes – med store indeklimaforbedringer til følge for både elever og medarbejdere på skolerne,” siger Anne Gade Iversen.   

Det ved vi om skolernes indeklima

• 53 procent af klasserne overskred den anbefalede øvre grænse for CO2-koncentration. Dette er stort set samme resultat som ved tidligere målinger i 2009 og 2014.
• Ventilationsformen havde markant betydning for luftkvaliteten. Klasser med et ventilationsanlæg med både indblæsning og udsugning havde bedre luftkvalitet end klasser, hvor lærere eller elever manuelt må åbne vinduer for at lufte ud.
• Mindre rumvolumen pr. elev resulterede i højere CO2-koncentration. Luftkvaliteten afhænger således af, hvor mange elever der er samlet i et klasseværelse.
• Eleverne oplevede signifikant mindre øjenirritation, hovedpine og træthed og de oplevede signifikant bedre koncentration og lyst til skolearbejdet, når de havde været ude i frikvarteret og luftet godt ud.
• Eleverne lavede 6% færre fejl i en koncentrationstest, når de havde været ude i frikvarteret og luftet godt ud.