Af Trine Pertou Mach, Enhedslisten

De seneste par uger har der været stor opstandelse omkring Enhedslisten og vores holdning til Socialdemokraternes på alle måder stærkt problematiske ide om at udlicitere asylbehandling til det lidet demokratiske Rwanda. Egentlig lidt overraskende. Enhedslisten har været den mest konsekvente stemme imod underminering af flygtningekonvention og asylansøgeres rettigheder, for Danmarks internationale ansvar og pligt til at tage mod, når flygtninge fra verdens kriser, konflikter og krige banker på for hjælp.

Men måske er den tvivl, som mange har givet udtryk for, i virkeligheden meget sigende for den politiske tilstand på udlændinge- og asylområdet i Danmark. Nemlig at det er sværere og sværere at regne med, at et flertal i Folketinget vil agere, som det sig hør og bør – at vi som et af de rigeste lande i verden selvfølgelig skal tage os af mennesker, der har brug for beskyttelse, og give flygtninge den beskyttelse, de har ret til.

Da loven, der gør det juridisk muligt at oprette modtagecentre i eksempelvis Rwanda blev vedtaget sidste år, var EL stærk modstander. At ville sende mennesker, der søger asyl, tusinder af kilometer væk fra dansk jord er helt uden for skiven, det er politisk uansvarligt Selve modtagecenter-konstruktionen er en horribel og bizar ide, og bidrager i sin essens til at undergrave retten til asyl, hvilket er en hel forkert retning at gå i. Vi påpegede også, at der er tale om en fuldstændig usædvanlig enegang i en europæisk kontekst.

Lige nu taler alle om Rwanda og udfordringerne med landets styreform og virke. Som sagt, så tror vi slet ikke på, at regeringen får held med det forehavende. Men vores modstand er ikke bundet op på Rwanda alene – det er blot det mest konkrete bud på et værtsland.. Nej ,den er bundet op på selve modellen med at overføre asylansøgere til behandling og indkvartering i tredjeland. Vi anerkender ikke, at det er legitimt eller politisk inden for skiven at arbejde for at sende asylansøgere til hverken det ene eller det andet tredjeland.

Mens Rwanda-planerne i dansk politik er blevet en symbolpolitisk kraftfuld markør, så bliver Danmark bannerfører internationalt for en fuldstændig vanvittig kurs, der er med til at undergrave det internationale beskyttelsessystem for flygtninge. En kurs, der åbenbart også skal hjælpe til at skubbe ’problemet’ over på andre lande. Problemet er ikke mennesket, der er på flugt men det bagvedliggende faktum, at mange mennesker sendes på flugt fra forskellige krige, konflikter eller forfølgelse og undertrykkelse.

Modellen er også med til at skade respekten for Danmarks engagement og solidaritet. Er det virkelig det land, vi vil være?
Vi vil insistere på – og fastholder troen på – at internationale problemer skal løses internationalt. At FN’s flygtningekonvention skal og bør være fundamentet for vores ageren. Der er brug for mere samarbejde, ikke for national enegang og tvivlsomme bilaterale aftaler. Det bliver så fald ikke med Enhedslistens stemmer – og ikke uden vores højlydte protester.