Gørlev

Indbrud i lampebutik

Kl. 11.31 fik politiet en anmeldelse fra personalet i en lampebutik, idet der var stjålet en enkelt lampe fra stedet. Kl. 02.12 natten mellem tirsdag og onsdag havde en ukendt gerningsmand knust en rude med et mindre hul til følge. Herefter kunne tyven række ind til nærmeste lampe, som blev stjålet fra udstillingen, inden tyven forsvandt i ukendt retning og på ukendt måde.

Politiet har nu optaget rapport om indbruddet og vil gerne i kontakt med personer, der måtte have hørt eller set noget usædvanligt i området ved lampebutikken. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Kommentarer