Hærværk
Kl. 23.11 var en alarm gået på en skole. Politiet kunne konstatere, at en rude var ødelagt, så der var adgang til skolens lokaler.
Ingen var dog trængt ind jf. overvågningsvideo, hvoraf også fremgik omstændighederne ved rudeknusningen. En ung mand havde sparket til ruden, så den gik i stykker. Ud fra overvågningen kunne politiet identificere den mistænkte, som kort efter blev sigtet for hærværket, da han deltog i en fest i nærheden af skolen. Der var tale om en 16-årig ung mand fra Kalundborg, som ud over en sag om hærværk formentlig også kan forvente at få et erstatningskrav for den ødelagte rude.
Kommentarer