Debat og politik

By nær havnepark

Af Aase Due, Byrådsmedlem, Socialdemokratiet

Vi ser frem til at få en bynær havnepark med liv.

Det er hensigten, at den nye skibbro, som kommer ud i vandet, skal give roligt vand til diverse vandsport og svømning. Der vil endvidere komme en ny indsejling.

I den forbindelse har jeg modtaget henvendelse om at vi i bynær havnepark fortsat sikrer bådpladser nok til kalundborgenserne.

Det er derfor vigtigt, at politikerne er lydhøre, for de forslag vores kalundborgensere kommer med i nedenstående forslag.

Forslagene, som jeg vil bakke op er følgende :

Der er mange som gerne vil bruge faciliteterne ved  klubhuset og være en del af det sociale liv i klubben. Det er derfor vigtigt at så mange, ikke mindst gæstesejlere, som muligt har nem adgang til faciliteterne.

Ved at renovere og genbruge nogle af de eksisterende pontoner/flydebroer og placere dem langs kajen (se skitse) opnår man netop dette.
1. Det bliver nemt for bådejere at læsse på og af.
2. Nem og kort afstand til klubfaciliteter.
3. Øget socialt samvær. De fleste som ligger på Langebro og nuværende flydebroer ser vi
næsten aldrig da de parkerer på vestre havnevej og derfor ikke kommer forbi klubhuset.
4. I forhold til oprindelig plan får vi ud over pladserne på Estakade Vest
26 nye pladser tæt på Faciliteter og bycentrum.
5. Vi får 6 – 8 faste gæstepladser samt eventuelt ledige pladser tæt på faciliteter men
alligevel med god afstand til eventuel uro fra havneparken.
6. Så mange bådpladser som muligt opnår at vende øst-vest i stedet for nord-syd. Dette
giver betydeligt mindre uro i forhold til den fremherskende vestenvind
Det er værd at bemærke at vores forslag ikke ændrer på udformningen af den nye havn men blot tilfører havnen 26 ekstra bådpladser som placeres ved kajen i nærheden af klubhus.

Eneste meromkostninger er renovering af 3 eksisterende flydebroer + 3 nye gangbroer.
Vi har fra NBC Marine fået et overslag på flytning og renovering af eksisterende flydebroer samt 3 stk. nye gangbroer.
Udskiftning af fenderlister. 12 stk. T Bomme. 3 stk. nye gangbro. Flytning samt forankring med nye ankre og kæder på ny lokation i hht. til vores tegning.
Samlet overslagspris kr. 600.000,-

Da byggeperioden efter sigende vil vare 1,5 – 2 år vil der opstå et stort problem med placering af bådene i byggefasen. Dette problem løser sig selv, hvis man starter med at flytte flydebroerne til kajen som der ønskes.

Der er derfor behov for at kommunalbestyrelsens har velvilje til gentænke beslutningen i denne sag.

Kommentarer