112

Brandundersøgelse i Rørby

Natten til torsdag kl. 00.12 var der udbrudt brand i bryggerset i stuehuset på en landejendom, så brandvæsnet var blevet tilkaldt.

Politiet kørte også til stedet, hvor branden fra bryggerset havde bredt sig opad mod loftet og taget. Trods hurtig brandslukning havde branden dog fået så meget fat i tagkonstruktionen, at mindre dele af taget var faldet sammen.

Ingen personer var kommet egentlig til skade som følge af branden, der blev opdaget af en 21-årig mandlig beboer på stedet. Han havde opdaget røg i bygningen og konstateret branden i bryggerset, inden han slog alarm. Den 21-årige blev rutinemæssigt bragt til skadestuen til kontrol for eventuel røgforgiftning.

Politiet skal nu undersøge brandstedet nærmere ud fra en mistanke om, at elektriske installationer i bryggerset kan være årsagen til brandens opståen.

Kommentarer