Kalundborg

Brandundersøgelse

Kl. 19.00 rykkede brandvæsnet og politiet ud til en ladebygning på grund af en ildebrand. Det viste sig, at det ikke var selve bygningen, som brændte, men derimod en bil, der var hejst op på en lift.

Stedet var indrettet til autoreparationer, som en 46-årig mand fra Jerslev Sj. havde været i gang med. Efter svejsearbejde på en bil på en lift var der pludselig udbrudt brand i bilen, så brandvæsnet måtte tilkaldes. Brandvæsnet fik hurtigt bekæmpet ilden, så skaderne begrænsede sig primært til bilen. Ingen kom til skade ved branden, hvis præcise årsag nu undersøges nærmere af politiet.

Kommentarer