Brand i campingvogn på Saltbækvej i Kalundborg
Torsdag kl. 14.18 kom et alarmopkald om brand i en campingvogn, som holdt på Saltbækvej i Kalundborg. En beboer på vejen så røg fra campingvognen og ringede 112.
To andre beboere hentede pulverslukkere og fik slukket ilden. Politi og brandvæsen kom frem, og brandvæsnet tilså, at ilden var helt slukket.
Politiet optog rapport om branden, men fandt umiddelbart intet mistænkeligt. Det skal nu forsøges afklaret, om branden opstod i nogle elektriske installationer.
Kommentarer