112

Arbejdsulykke i Værslev

Foto: Kim Matthäi Leland.

Torsdag kl. 10.28 fik politiet via alarmcentralen melding om, at en person var kommet til skade i forbindelse med sit arbejde, så en ambulance var sendt til ulykkesstedet.

Politiet fik på arbejdsstedet kontakt til en 58-årig mand fra Slagelse, som havde fået sin ene arm i klemme i en klo på en gravemaskine, da han skulle montere en strop ved kloen. Han blev derfor i en ambulance bragt til skadestuen til undersøgelse og fornøden behandling af den kvæstede arm.

Arbejdstilsynet blev tilkaldt og ankom til arbejdsstedet for at undersøge omstændighederne nærmere, så Arbejdstilsynet og politiet senere kan afgøre, hvorvidt nogen kan drages til ansvar for ulykken.

Kommentarer