112

Ældre kvinde på el-cykel kom til skade efter sammenstød med fodgænger

Foto: Rigspolitiet/Kim Matthäi Leland

En ældre kvinde på el-cykel ramte fredag enfodgænger på Klosterparkvej i Kalundborg

Kort før kl. 15 kom en 79-årig kvinde fra Kalundborg kørende i sydlig retning på en el-cykel, hvor hun i fodgængerfeltet ramte en 49-årig lokal kvinde, der skulle krydse vejen.

Fodgængeren slap uskadt fra uheldet og ringede 112, idet cyklisten styrtede og kom til skade ved sammenstødet.

Politi og ambulance kørte til stedet, hvor cyklisten blev kørt til behandling for brud på kroppen.

Patruljen optog rapport om uheldet, for at belyse omstændighederne omkring sammenstødet.

Kommentarer