74-årig i varebil endte på taget på Jyderupvej
Mandag over middag rykkede ambulancepersonale og politiet ud til et færdselsuheld, idet en bilist var kørt i grøften og nu lå på taget.
En 79-årig mand fra Jyderup var kommet ud af sin varebil, men blev kørt til kontrol på skadestuen i Slagelse. Han var dog sluppet fra uheldet uden behandlingskrævende skader.
Den 79-årige var kørt i varebilen ad Jyderupvej mod nord, da han syd for Kattrupvej mistede kontrollen over bilen og kørte ud i grøften i modsatte side af vejen. Her væltede varebilen rundt og landede på taget, så bilen fik diverse skader som følge af uheldet.
Ingen øvrige trafikanter var involveret i uheldet, hvis omstændigheder politiet blot registrerede.
Kommentarer