44-årige kvinde fra Kalundborg afgået ved døden
Tirsdag aften blev politiet underrettet om, at den 44-årige kvinde fra Kalundborg, der torsdag den 28 april kl. 15.19 var impliceret i færdselsuheldet på Holbækvej ved sidevejen Asmindrup, Kalundborg, var afgået ved døden som følge af de alvorlige kvæstelser, hun pådrog sig.
Kvinden havde været fører af en personbil, som stødte frontalt sammen med en lastbil, der lige forinden havde påkørt en anden personbil på Holbækvej ved Asmindrup.
Dødsfaldet vil nu indgå i den videre efterforskning af omstændighederne ved sammenstødene mellem de implicerede parter.
Kvindens pårørende er underrettet om dødsfaldet.
Kommentarer