Samfund

22 Team Rynkeby-hold sætter kurs mod Paris i den gode sags tjeneste

Så kom den store dag – La Grande Depart – hvor næsten 2.600 deltagere fra 8 forskellige lande sætter sig i sadlerne på de markante gule cykler og retter kursen mod Paris.

Forud er gået et års træning med i godt 2.500 kilomater i benene og alle hold melder klar med deltagere i form til turen.

I de kommende dage vil de danske ryttere tilbagelægge 150 – 200 kilometer dagligt og hen på eftermiddagen ankomme til et nyt hotel. Undervejs kører et frivilligt serviceteam med i biler, så sikkerhed, mad og drikke altid er i nærheden.

Du kan følge hvert hold på deres respektive facebooksider, hvor der vil være korte opdateringer og billeder fra dagens strabadser.

Følg dit lokale hold her.

Kunne du tænke selv at deltage som enten rytter eller serviceperson. Det kan du læse mere om dette her.

I sæson 2024/2025 koster det 23.619 DKK at være rytter på Team Rynkeby. Prisen dækker carbon-cykel, cykeltøj, hoteller og mad. Dertil kan der komme ekstra udgifter (typisk 2.000 til 5.000 DKK) til vintercykeltøj, cykelsko, cykelbriller, træningsture, færgetransport, ekstra overnatninger samt hjemtransport fra Paris. Servicepersoner betaler 4.300 DKK for at være med.

Kommentarer